Me To You / Tatty Teddy
Kært barn har som bekendt mange navne, og de grå bamser, som vi kender så godt, er blevet kaldt både Miranda-bamser, Me To You-bamser og nu til dags Tatty Teddy. Historien bag bamserne begyndte tilbage i 1987, da tegneren Michael Payne kontaktede Carte Blanche Greetings med sine tegninger af en lille bamsebjørn, som han kaldte Miranda. Først i 2000 blev Miranda produceret som bamse og skiftede da navn til Me To You. Alle bamserne blev dengang ligesom nu lavet i hånden. Den første bløde Me To You-bamse så ud som dagens Tatty Teddy-bamser med grå pels, små sorte øjne, blå næse og med noget, der ligner påsyede lapper. Bamserne har mere eller mindre bevaret deres oprindelige udseende, og det er primært længden af pelsen, som i dag kan være alt fra kort og krøllet til lang og pjusket, der har ændret sig. Alle bamser fra Me To You er CE-mærkede og overholder EU-regelsættet for blødt legetøj (EN 71). Dette indebærer, at de har fastgjorte detaljer såsom øjne og næse, er flammesikre og fri for giftige kemikalier. De fleste af Me To You-bamserne har aldersanbefalinger fra 3 år og opefter, men der er undtagelser. Se de pågældende specifikationer for hver enkelt bamse. Da der hele tiden kommer nye modeller af Me To You-bamserne, vil en del af bamserne desværre kun være i vores sortiment gennem kortere tid.
Desværre!
Ikke fundet nogen produkter